Vi har i år, som de to sidste år, to udstillinger.
Hovedudstillingen
Der kan tilmeldes op til 3 opstillinger pr. medlem. tilmeldinger til hovedudstillingen samt bonsai på vej kan indsendes via formaluraen herunder, eller sendes til udstilling@bonsai-danmark.dk.
Bemærk venligst at man ikke kan tilmelde træer til begge udstillinger.
Venligst medsend et billede pr. opstilling af det du ønsker at udstille, samt mål hvor højt det pågældende træ er, hvor høj den samlede opstilling er og hvor meget bordplads du ønsker at pr. opstilling. Vi har standardmål på 90cm, 120cm, 150cm og 180cm.
Hvis du har særlige behov udover standardmålene, bedes du skrive dette i mailen. For Shohin-opstillinger er det ikke nødvendigt at måle træerne, men blot den samlede opstilling.
Brug god tid på at tage nogle gode billeder, da det er billederne der bruges til at udvælge hvilke opstillinger der kommer med.
Tilmeldingsfrist til udstillingen er senest 30. april.
Ved overskud af tilmeldinger fravælges efter kvalitet. Vi ser gerne at man ikke tilmelder de samme træer, som der blev udstillet sidste år, såfremt at man har træer at vælge imellem. For medlemmer der kun har få træer der kan udstilles er det være okay at komme med det samme igen.
Bonsai på vej
Er målrettet medlemmer der ønsker at prøve kræfter med at udstille i et mindre formelt format, end det hovedudstillingen har. Der er her plads til at prøve sig frem og få hjælp af erfarne medlemmer hvis man ønsker det. Det forventes ikke at være ”færdige” bonsai der udstilles her, men nærmere gode grundlag der måske stadig har snøring og ikke er så tætte endnu. Det forventes dog at træerne står i skåle af keramik eller porcelæn og at de er soignerede m.m.. Det gør ikke noget, at skålene er lidt for store i forhold til træet. Hvis man er i tvivl, så kontakt gerne Emil Wolff der kan hjælpe en med på Bonsai på vej.