En lille fortælling om bonsai i Indien.
Af: Morten Albek.
21. februar til 1. marts var jeg i Indien som demonstratør og workshopleder i forbindelse med Bonsai Namaste. Prajakta Cale står bag arrangementet sammen med vennerne Sucheta Avadhani og Kamini Johari.
De tre indiske kvinder – kvinder er i stort overtal som bonsai-entusiaster i Indien – har planlagt det gennem de sidste 8 år. De vil sandsynligvis følge det op med en årligt tilbagevende begivenhed, godt bakket op af en rig mand der betalte hele arrangementet.
Indien er lig med kaos, og derfor skal man være indstillet på at alt ikke går som planlagt eller forventet. Som f.eks. en detalje om at der skal være et demo-træ, der rent faktisk kan bruges når man skal ”optræde” for 400 tilskuere. Så må der skrues op for talestrømmen og situationen reddes hjem på charmen.
Der var gratis entre til udstillingen med mere end 1000 udstillede bonsai. De officielle tal fra arrangøren sagde 125.000 besøgende over fire dage. Tallet kan nok nedjusteres lidt, men uanset, er det ret imponerende. Til vores demo (med 17 internationale bonsaikunstnere) var der et betalende publikum, som også gennem lodtrækning kunne deltage i en af de daglige 16 forskellige workshops. En workshop med 16 deltagere over to timer, er ret komprimeret. Så jeg måtte udvide et par gange med en ekstra time, så det gav bedre mening.
Teknisk var det til gengæld meget tjekket med storskærme, der viste nærbilleder m.m. af hver demonstratørs arbejde på scenen. Derudover 7 social media reportere, der arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Inkl. fotografer og kameramænd og så den øvrige presse.
Bonsai i Indien er relativt nyt. Historisk var inderne de første som begyndte (så vidt vides iflg. gamle tegninger) at transportere planter rundt i potter. Formentligt til medicinsk brug. Kineserne begyndte at formgive træer og Japanerne forfinede det. Nu er inderne så klar til at tage deres arv op og få bonsai sat på landkortet for alvor. Indtil nu har bonsai været lidt skjult for omverdenen, men man vil forsøge, at promovere det og introducere bonsai produktion i landdistrikterne som en sideproduktion til småbøndernes øvrige planteproduktion. Der er også initiativer i gang, der måske vil få bonsai ind på udvalgte universiteter som en selvstændig linje. Derfor var der også store politiske taler og vigtige personer indbudt til åbningen.
Bonsai eksperterne var Bjorn Bjorholm (US) – Morten Albek (Danmark) – Tony Tickle (UK) – Tony Bebb (Australien) – Koji Hiramatsu (Japan) – Kunio Kobayashi (Japan) – Mauro Stemberger (Italien) – Marc Noelanders (Belgien) – Sergio Luciani (Argentina) – Mike Siow (Malaysia) – Nacho Marin (Venezuela) – Peter Warren (UK) – Pedro J. Morales (Puerto Rico) – Rudy Najoan (Indonesien) – Suthin Sukosolvisit (US) – Tran Thang (Vietnam). Og flere, der assisterede.
En god gruppe som havde det sjovt både på og uden for arrangementet. De fleste dage betød start kl. 8 og afslutning ved 21-22 tiden. En god oplevelse rigere – uanset hvad der var af udfordringer undervejs, for det var der – så var det hjem til minusgrader og nu afventende et forhåbentligt snarligt forår.
