Indbydelse til efterårsudstilling den 25. – 27.  oktober 2019

Medlemmer af Jysk Bonsai Klub og Dansk Bonsai Selskab indbydes til at udstille bonsai o.l. ved vort store udstillingsarrangement i Messe C i Fredericia, som en del af Nordens største kreative messe ”Kreative dage”. Vi har udstillingsareal i en sidehal til hovedhallen. Udstillingen løber fra fredag den 25. kl. 9:30  til søndag den 27. kl. 16.

Vi åbner op for alle former for bonsai og suiseki. Der kan udstilles på sort baggrund og med ledsageplanter og andet tilbehør, herunder billedruller. Af hensyn til belysningen vil shohin-afsnittet dog være med hvid baggrund.  Som udgangspunkt kan hvert medlem udstille på op til 5 moduler a 90 -100 cm. På standen arrangeres arbejdende værksted/Workshop. Så kom med jeres grundlag og problem-bonsai og få hjælp til et godt bonsai design.

Der er brug for hjælpere til opstilling og nedtagning, udstillingsvagt, etc. Vi etablerer standen torsdag kl. 16 -20 og fredag kl. 8 – 9 . Nedtagning søndag kl 16 – 18. Udstillere og hjælpere, der jævnligt er til rådighed gennem minimum to dage har gratis adgang til hele messen: ”Kreative dage” (Normalpris 95 – 110 kr. for en dagsbillet). Af hensyn til bestilling af udstillerkort, bedes udstillere og hjælpere tilmelde sig inden 1. oktober til erik.hanne@mail.dk , eller erik@bonsai-danmark.dk ,eller  pr. telefon: 61397109,.

Andre medlemmer kan bestille adgangskort til favørpris (80 kr.) NB disse adgangskort gælder KUN søndag!.  Anmodning om adgangskort til erik.hanne@mail.dk, eller  pr. telefon: 61397109. (Bestil i god tid – inden 10. oktober).

Se nærmere om Messen: Kreative dage 2019 her: https://www.kreativedage.dk/kreative-dage/ 

Der gøres opmærksom på, at udstillingen varer 3 dage. Hvis det er helt umuligt at udstille i 3 dage; men udstilling i 2 dage ( lø+sø) ønskes, kan det lade sig gøre i enkelte tilfælde efter særskilt aftale.

Som standard skal træer, mv. til udstillingen indleveres torsdag aften, eller senest fredag den 25 mellem kl 8 og 9. Udstillingen skal være klar kl. 9:30. 

Ved tilmelding af flere end to bonsai/opstillinger, vil vi foretrække, at nogle af de resterende bonsai ikke har være udstillet (i samme form) ved samme begivenhed sidste år.

Spørgsmål kan rettes til  erik.hanne@mail.dk , eller erik@bonsai-danmark.dk ,eller  pr. telefon: 61397109.  . 

Der præmieres i følgende kategorier: Bedste Bonsai (stedsegrøn), Bedste Løvfældende Bonsai, Bedste Shohin opstilling. Endvidere gives en pris for publikums favorit.

Udstillingskomiteen håber vi ses til en vellykket bonsaiudstilling.

p.u.v.  Erik Pedersen

Tilmeld bonsai til udstillingen her

Senest 10. oktober

error: Content is protected !!