Om os

Dansk Bonsai Selskab

Dansk Bonsai Selskab blev stiftet den 20. juni 1981 af 24 pionerer udi bonsaikunsten i Danmark. Den stiftende generalforsamling blev afholdt i Frederiksberg selskabslokaler, Allégade 10, på Frederiksberg.

Fra den spæde start i 1981 er Dansk Bonsai Selskab nu lidt større og har omkring 200 medlemmer fordelt over hele landet. Den store spredning i medlemmerne betyder, at Selskabets egne arrangementer er få, og derfor har medlemmerne dannet mindre klubber som afholder lokale arrangementer. Afhængigt af medlemmerne i et område, har de lokale klubber et meget forskelligt aktivitetsniveau, og visse klubber er meget ambitiøse.

I de lokale klubber er der mulighed for at dyrke bonsai med ligesindede lokalt, mens Dansk Bonsai Selskab afholder nationale arrangementer og er bindeledet til den Europæiske sammenslutning. Dansk Bonsai Selskabs mest betydende arrangement er  Årsmødet, hvor den ordinære generalforsamling også afholdes.

I Dansk Bonsai Selskab er der mange erfarne og dygtige medlemmer, som gerne videregiver viden til nyere medlemmer.

Selskabet driver en Facebookgruppe for medlemmer, hvor man kan få gode råd fra andre, dele oplevelser, fotos m.m.

gråt DBS logo
Bonsai-danmark bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse vores privatlivspolitik her.
Bonsai-danmark bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Du kan læse vores privatlivspolitik her.