Nyt fra bestyrelsen – Juli 2025

Dansk Bonsai Selskab
Her kommer en sæsonopdatering fra DBS bestyrelsen, hvor vi både deler sommertips, et spændende havebesøg hos Jesper Kristensen, og en kort bestyrelsesstatus.
NYT FRA BESTYRELSEN-juli25

Kære medlemmer – vi håber, I nyder årstidens langsomme rytme, de sene aftener i haven, den varme eftermiddagssol og den særlige ro, som sommeren kan bringe. Her kommer en sæsonopdatering fra DBS bestyrelsen, hvor vi både deler sommertips, et spændende havebesøg hos Jesper Kristensen, og en kort bestyrelsesstatus.


Sommertips – husk træernes behov i varmen!

Løvfældende Træer om sommeren– Vand jævnligt og helst tidligt morgen eller sen aften– Giv gerne lidt skygge i de varmeste timer midt på dagen – enten med skyggenet eller ved at omplacere træerne i de varmeste uger/timer af dagen– Gød med omtanke, men sørg for at anvende den korrekte mængde gødning med den korrekte NPK-værdi, afhængigt af hvilket stadie dit træ er i, og hvilket udviklingsmål du har med det– Hold øje med skadedyr, især bladlus og svampe.

Stedsegrønne Træer om sommeren– Husk også, at stedsegrønne ligesom de løvfældende har et større behov for vand om sommeren – men lad jorden tørre let mellem vandinger afhængigt af arten– Undgå hård beskæring i højeste varme – vent til sensommer eller efterår– Fjern visne nåle og dug gerne nålene om morgenen og aftenen.


Første havebesøg – Jespers bonsai have

“Duften af friskvandet akadama blander sig med den lune morgenluft. Solens første stråler glimter i de lyse, spæde bøgeblade, der skyder i blød kontrast til de mørke fyrretræsnåle. Stilheden bliver kun brudt af saksens sagte snip og fuglesang i baggrunden – det er sommer i Danmarks bonsaihaver, og vi nyder hvert sekund.”

Som nævnt i vores juniopdatering har vi startet et nyt tiltag i DBS: nemlig havebesøg. Vi har været så heldige at skyde det i gang allerede, da vores kasserer Simon og formand Peter besøgte Jesper Kristensen i hans bonsaihave og tog en snak med ham om hans passion for bonsai. Her deler han ud af erfaringer, humor og kærlighed til træerne

Interview med Jesper Kristensen:

1. Hvordan startede din bonsai-interesse?

Min rejse begyndte i Japan, hvor jeg blev dybt fascineret af den japanske villa-have. Det satte gang i det hele.

2. Hvad er din yndlingstræart at arbejde med – og hvorfor?

Det må være Azalea og fyrretræer. Azalea på grund af blomstringen og de stærke farver. Fyrretræet, fordi det simpelthen er kongen af bonsai-træer.

3. Hvad er dit bedste tip til begyndere?

Start med at investere i gode bonsaigrundlag – man ser resultater hurtigere end med stiklinger. Og køb dine træer og materialer hos en autoriseret bonsaiforhandler. Det betaler sig.

4. Hvad er det mest inspirerende ved bonsaihobbyen for dig?

At man fordyber sig og slapper af. At man kan se træernes vækst og udvikling – det giver ro.

5. Hvad er dit yndlingstræ i din samling – og hvorfor?

Puha, jeg har cirka 280 træer, så det er svært at vælge. Men én skiller sig ud: min Avnbøg. Den har form som to dameben – og ja, den har endda en lille… røvbalde


Bestyrelsesnyt – og kig mod efteråret

Vi afholdt bestyrelsesmøde den 27/07, hvor vi blandt andet drøftede kommende aktiviteter og gav status på igangværende projekter. Referatet kan læses på vores hjemmeside under Bestyrelsesreferater:

Allerede nu er vi gået i gang med de første overvejelser omkring Årsudstillingen!Vi glæder os til at præsentere mere efter sommerferien, hvor vi dykker ned i planlægning, dato og detaljer. Tak fordi I følger med og bidrager til et aktivt og varmt bonsai-fællesskab – også i sommervarmen


Husk at nyde fuglekvidderen og væksten

De bedste sommerhilsner– Dansk Bonsai Selskabs bestyrelse

Andre nyheder

Bonsai:Aikō-ka

Fra Start til Mester

I konstant udvikling -
fra frø til kunstværk

Webshoppen med det alsidige sortiment i fortsat vækst
Annonce

BonsaiVærkstedet

Danmarks førende bonsai butik med alt du behøver til din bonsai hobby.
Annonce

Følg Dansk Bonsai Selskab

BLIV MEDLEM AF DANSK BONSAI SELSKAB

Er du nysgerrig på bonsai? Meld dig ind i Dansk Bonsai Selskab og få adgang til alle medlemsfordelene. 

LOG INd