Dansk Bonsai Selskab
Nyt fra bestyrelsen juni 2026: Tak for en flot årsudstilling, bestyrelsens konstituering og kommende aktiviteter
Nyt fra bestyrelsen juni 26 banner

Årsudstillingen er overstået, bestyrelsen er konstitueret, og aktivitetskalenderen begynder allerede at tage form. Her er et overblik over hvad der er sket – og hvad der venter forude.

Tak for en flot årsudstilling 🌲

Bestyrelsen i Dansk Bonsai Selskab retter en stor tak til alle der bidrog til årets årsudstilling og markeringen af vores 45 års jubilæum. Kvaliteten af de udstillede træer var bemærkelsesværdig, Yannick Kiggens workshop og demonstration ramte fagligt højt, og fremmødet på mellem 250 og 300 gæster hen over lørdag og søndag overgik forventningerne til et nyt udstillingslokale.

Vi er i gang med at udarbejde en udstillingsbog, som vil blive givet til alle udstillere som tak for deres bidrag til jubilæumsmarkeringen.

Bestyrelsens konstituering

Efter årsudstillingen har bestyrelsen konstitueret sig som følgende:

  • Forperson: Jonas Lint
  • Næstforperson: Christian Heise
  • Kasserer: Simon Tonsorn
  • Kontaktperson for EBA og internationale samarbejder: Peter Landerloos
  • Bestyrelsesmedlem: Axel

Vi takker afgående forperson Peter Landerloos for hans store indsats og for det engagement han lagde i at lede selskabet gennem en udfordrende periode. Det er en glæde at hans engagement fortsætter i bestyrelsen, hvor han fremover vil varetage de internationale samarbejdsrelationer.


📌 Kommende aktiviteter

Tivolis have- og blomsterfestival – DBS er igen i år repræsenteret den 5. og 6. september. Kontaktperson er Jonas Lint – følg med her på siden og i nyhedsmails for mere info.

Messe C, Fredericia – DBS støtter op om udstillingen i samarbejde med Jysk Bonsai Klub. Mere info følger.

Bonsai Boot Sale –  Traditionen tro holder Dansk Bonsai Selskab og Bonsai Museum bonsai boot sale i Kirke Eskildstrup

Årsudstilling 2027 – Billund – Vi kan med glæde annoncere at næste års årsudstilling afholdes i Billundcenteret i Billund. En stor tak til Erik Pedersen og Jysk Bonsai Klub for at åbne døren hertil. Og en ekstra grund til at sætte kryds i kalenderen allerede nu: Harry Harrington kommer som demonstratør, dommer og workshopleder.

Med venlig hilsen Bestyrelsen,

Dansk Bonsai Selskab

Andre nyheder

Bonsai Aikoka - from seed to form

Ét univers – mange valg. Uanset om du starter fra frø eller forfiner formen, er Bonsai Aikoka bygget op omkring hele rejsen. Ét sted – mange muligheder.
Annonce

BonsaiVærkstedet

Danmarks førende bonsai butik med alt du behøver til din bonsai hobby.
Annonce

Følg Dansk Bonsai Selskab

BLIV MEDLEM AF DANSK BONSAI SELSKAB

Er du nysgerrig på bonsai? Meld dig ind i Dansk Bonsai Selskab og få adgang til alle medlemsfordelene. 

LOG INd