Vejledning i bonsaidyrkning

Forord

Mange har lyst til at prøve kræfter med dyrkning af bonsai, men nogle må også erkende at de har mistet lysten på grund af manglende kendskab til emnet. Derfor har vi i Dansk Bonsai Selskab udarbejdet en lille vejledning til at komme igang på. Grundmaterialet bygger på den tidligere bog “Grundregler i bonsaidyrkning” som er revideret et par gange, da ny viden er kommet til.

De mange smukke og vel udførte illustrationer er udført af Flemming Grundførs kunstneriske hånd. Fotos af Morten Albek.

Du finder hvert enkelt afsnit i drop down menuen.

Dansk Bonsai Selskab

Dansk Bonsai Selskab blev startet den 20. juni 1981 med ca. 25 medlemmer. Selskabet har nu mange medlemmer, der på lokalt plan har delt sig op i aktivitetsgrupper og klubber.

Lidt bonsaihistorie

Bonsaidyrkning er en meget gammel dyrknings­kunst, der har sine rødder helt tilbage til det gamle Kina omkring Kristi fødsel. Her var der rig mulighed for at finde træer i den barske natur i bjergene. Måske små forkrøblede træer, væksthæmmede af vind, vejr og jordbundsforhold. Træer, der af naturen havde fået et gammelt udseende gennem et forholdsvis kort livsforløb. Disse træer blev bragt hjem og plantet i små skåle. I dag er der en helt planteskoleindustri i Japan, Taiwan, Kina m.fl. der skaber bonsai til formålet.

Privat bonsai samling set på gaden i Hiroshima. Foto: Morten Albek

Fra det gamle Kina blev bonsaikunsten bragt til Japan af Buddhistiske munke i det 11. og 12. århundrede og fik her sit helt store gennembrud, der har holdt sig til i dag, hvor japanerne regnes for verdens fineste bonsaidyrkere. Selvom der er lidt nedgang i populariteten i Japan i dag, er det stadigvæk centrum for den form for bonsai de fleste kender til.

Efter den 2. verdenskrig blev bonsaikunsten bragt til U.S.A. af soldater, der havde gjort militærtjeneste i Østen. Herfra har den bredt sig til Europa, og det meste af verden, hvor der findes bonsaiklubber i mange lande.

Bonsaidyrkning er en spændende hobby med mere end 1000 års tradition i bagagen.

Men hvad er en bonsai ?

Navnet BONSAI er japansk. BON betyder skål/bakke. SAi betyder træ/plante, altså BONSAI = træ/plante i en skål.

Som hovedregel er BONSAI maksimum en meter målt fra skålkanten til toppen af træet. En anden kategori, der til stadighed bliver mere populær, er SHOHIN BONSAI. Shohin betyder ”en lille ting”, og er en speciel kategori med bonsai, der højst måler omkring 20 cm (målt fra skålkanten til toppen af træet).

Forbilledet for en bonsai kan være et hvilket som helst træ, der vokser i naturen. Det kan være en gammel forkrøblet eg, en gammel knækket gran, en stor flot bøg, en skæv forblæst fyr med alle grene i samme retning. Det kan også være en smuk japansk ahorn, et æbletræ, en kvæde, og et blomstrende kirsebærtræ. Kort sagt alle træ­agtige vækster der kan formes i billedet af et rigtigt stort træ i naturen.

Forskellen mellem et træ i naturen og en bonsai ligger udelukkende i størrelsen og voksepladsen. En bonsai er en idealiseret udgave i mini­format af et træ, plantet og udviklet i en bonsaiskål.

Størrelsen på en bonsai ligger ikke fast. Den kan variere mellem 5 og ca. 100 cm. og er uden betydning for bonsaiens værdi som kunststykke. Det vigtigste er, at der er de rigtige forhold i træets højde og drøjde og at der er harmoni mellem plante og skål.

Hvem kan dyrke bonsai?

Bonsaidyrkning er ikke forbeholdt nogle få privilegerede. Alle der interesserer sig for plantedyrkning kan være med. Det mindste, der kræves for at kunne dyrke bonsai er, at man har en plads til rådighed og sørger for at vælge bonsaiemner, der kan trives her.

Det er klart, at mulighederne er større, hvis der står både have, terrasse, drivhus eller vinterhave til rådighed, men vindueskarm og altan giver også muligheder for bonsaidyrkning.

Elm. Martin Nielsen.

Hvilke planter kan bruges til bonsai?

Ved valg af planteemner til bonsai vil det være praktisk at dele emnet op i to hovedgrupper: Udendørs-bonsai og stue-bonsai.

Udendørs-bonsai

Hertil kan faktisk anvendes alt, hvad der findes af træagtige planter i naturen, inklusive havens træer og buske. Så længe der tages forbehold for træer med meget store blade, der ikke vil passe i proportionerne til et lille træ i en skål.

Nogle arter kan også være vanskelige at få til at trives i en skål i en årrække. Men gode emner kan være: fyr, enebær, cypres, eg, bøg, paradisæble, kirsebær, ceder, Cotoneaster, pil, tjørn, elm, ildtorn, og en del af de forskellige japanske ahorn.

Fyrretræer kræver noget erfaring pga. de mange forskellige teknikker, man skal have styr på for at udvikle disse træer. Nemme sorter er Cotoneaster og kinesisk elm f.eks., der tåler beskæring og skyder velvilligt igen.

Stue-bonsai

Har du ikke en have, kan du forsøge dig med indendørs bonsai. Det adskiller sig dog ved ikke at følge årstidernes skiften på samme måde som træer, der naturligt smider løvet i efteråret og skyder igen til foråret.

Blandt vore mest almindelige stueplanter kan findes velegnede emner til bonsai. Her kan nævnes de forskellige arter/sorter ficus, hvor de småbladede er mest velegnede.

Hvor får jeg en bonsai fra?

Man kan starte sin rejse ind i bonsaikunstens verden ved at købe en bonsai hos en velassorteret forhandler. Så har man en god start og noget at se på fra starten.

En anden måde er at lave sine egne bonsai fra starten. Her skal du bare være klar over tidsperspektivet. Det tager nogle år fra du indsamler en busk eller et lille træ i haven, eller køber planteskoleplanter, før du når hen til det, der kan kaldes en bonsai.

Det er ikke nok at træet står i en skål. Det gør det ikke i sig selv til en bonsai. Det æstetiske skal også være på plads. Så man klart fornemmer træet i naturen.

Man kan kaste sig over stiklingeformering, og frøformering, men skal så påregne mange år før der overhovedet er noget at arbejde med. Start hellere med et træ der allerede er, eller er tæt på, at være en bonsai. Så er du godt i gang.

Råmaterialet

Vil du selv skabe din egen bonsai, som mange gør, er planteskoler et sted at starte. Her kan du lettest finde egnede emner til bonsai. Men se godt efter om planten også har en god stamme som er interessant for videreudvikling af din bonsai.

For mange starter med en tynd stikling, som kun langsomt udvikler sig i en skål.

På planteskoler er der mulighed for at få både containerplanter og barrodsplanter. Herunder hækplanter, der kan købes forholdsvis billigt. Det kan med tiden blive til spændende bonsai, som gruppe eller skov. De dyrere containerplanter, af f. eks. forskellige forædlede sorter af fyr, enebær, cypres, ceder og mange andre er også mulige emner til at blive lavet til bonsai.

Lidt om stilformer

Stilformer er et stort kapitel indenfor bonsai­dyrkning. Japanske bonsaidyrkere arbejder med omkring 30 forskellige stilformer, der hver for sig har sit specielle japanske navn. Navnet dækker eller forklarer tydeligt træets vækstform, og det er alle vækstformer, der med større eller mindre besvær kan findes i naturen.

Det er vigtigt, når man skal vælge en stilform til et træ, at man så først og fremmest vælger den stilform, som træet har fået fra naturens hånd, og at den valgte stilform giver bonsaien et naturligt og harmonisk udseende. Alle stilformer har afvigelser og blander sig lidt mellem hinanden, men er gode at have i tankerne som et udgangspunkt.

Følgende illustrationer viser de mest anvendte stilformer.

 

Jord til bonsai

Den første betingelse for, at en bonsai kan udvikle sig rigtigt er, at den får den rigtige jord at vokse i. Bonsaijord kan være mange slags, men fælles for alle blandinger er, at de skal være let gennemtrængelige for både vand og luft (ilt).

Jordblandingen til f. eks. Rododendron og enebær kan ikke være den samme. Rododendron og Azalea kræver en sur jord for at trives, mens enebær er mere ph-neutral i sine krav. Ligesom vi forsøger at give vore haveplanter de rigtige jordbundsforhold, må vi også tage de samme hensyn til vore bonsai.

Til de fleste alm. bonsai kan anvendes:

Jordblandingen sigtes i 2-3 grovheder. Den groveste del anvendes som drænlag i bunden af skålen så der ikke står vand i bunden af skålen. I så fald vil rødderne kunne rådne og træet sættes tilbage i vækst.

Den mellemfine del af jorden bruges til at plante træet i, og en evt. finere del kan anvendes som afsluttende overfladejord.

Bonsaijord skal være næsten asketør, når den anvendes for at jorden ikke trykkes sammen og bliver iltfattig når træet plantes. Evt. specialjord kan købes hos bonsaiforretninger men man kan også sammensætte sin egen blanding. Det anbefales af man rådfører sig med erfarne medlemmer, hvilken type jord der kan bruges.

Nogle sværger til den japanske bonsai jord Akadama, mens andre laver en blanding af organisk pottemuld, moler o.a.

Japansk Hvidfyr på Omiya Bonsai Museum i Japan. Foto: Morten Albek

Bonsaiskålen

Bonsaiskålen har flere formål.

Den skal medvirke til at fremme træets kunstneriske udseende, og derfor er det vigtigt, at træ og skål er i harmoni.

Den skal naturligvis holde bonsaien fast, som fastgøres med tråd så det ikke kan tippe ud af skålen.

Skålen medvirker derudover til at begrænse træets vækst.

En bonsaiskål er et keramisk produkt, der skal kunne tåle ret lave minusgrader. Den kan være rund, oval, firkantet, sekskantet eller rektangulær f.eks.

Bonsaiskåle har fra et til flere drænhuller i bunden.

Rodstudsning

En af metoderne til udvikling og bevarelse af en god bonsai er rodstudsning når der omplantes.

Vi har alle set, hvordan rødderne på vore stueplanter eller købte containerplanter kan rende rundt i cirkler i potten. På en bonsai må rødderne ikke løbe rundt langs skålvæggen. De skal i princippet fordele sig som ege i et hjul, radiært ud fra stammen. Derfor er det vigtigt, at rødderne placeres rigtigt fra starten og korrigeres ved omplantning.

Ved rodstudsning af containerplanter, der ønskes omdannet til bonsai fjernes fra 1/3 til det 1/2 af rodklumpen. Se følgende skematiske anvisning.

Rodstudsningsintervallet afhænger først og fremmest af bonsaiens alder, men også plantens evne til at genetablere en reduceret rod spiller ind. Som en rettesnor kan siges, at helt unge bonsai rodstudses hvert år, ældre fra hvert 2. til hvert 5. år. Men er man i tvivl, er det let at se, hvis man vender bonsaien på hovedet. Kan du se rødderne begynde at vokse ud gennem drænhullerne kan det være tiden at plante om.

Hvis vandet ikke løber let igennem jorden og ud af drænhullerne, kan det også være et tegn på at rødderne fylder skålen helt ud, og det er tid til omplantning og studsning eller beskæring af rødderne.

Løvfældende bonsai bør helst rodstudses og ompottes i det tidlige forår, lige før knopperne bryder.

Stedsegrønne bonsai, fyr, enebær o.l. rodstudses og ompottes en anelse senere.

 

Grundbeskæring

Grundbeskæring er den vigtigste fase ved starten af en bonsai. Ved beskæringen dannes det skelet, som bonsaien fremover skal bygges op over.

Grundbeskæring kan udmærket foretages inden rodstudsning finder sted. Er planten erhvervet i vækstsæsonen vil det endda være en fordel at få grundbeskæring bragt i orden straks og så først rodstudse og plante i skål det kommende forår.

Følgende illustrationer viser eksempler på grundbeskæring.

Beskæring af krone

Beskæring af kronen har to formål. Den skal både reducere træets vækst for at holde den i den ønskede størrelse. Og så beskæres træet så man opnår den ønskede form.

For de løvfældende træers vedkommende kan man inden løvspring beskære eller helt fjerne grene, der enten er blevet for lange eller overflødige. Eller det kan gøres i efteråret omkring løvfald. Måske er kronen blevet for tæt og må derfor tyndes ud.

I hele vækstsæsonen vil det være nødvendigt at klippe nye skud tilbage til 1., 2. eller 3. bladpar, alt afhængig af træets form og art.

De stadige reduceringer af tilvæksten vil være medvirkende til at træet får mindre blade, der er i bedre harmoni med træets størrelse.

Blomstrende bonsai som f.eks. kirsebær, jasmin, azalea, ribes m. fl. skal først beskæres lige efter blomstringen, og de må ikke klippes for sent i eftersommeren, da de så ikke kan nå at sætte næste års blomsterknopper. Er fokus alene på vækst og ikke blomstring, kan de beskæres fra forår til sensommer.

For de stedsegrønne bonsais vedkommende (fyr, ene, cypres osv.) skal beskæring finde sted i den sene vækstperiode i efteråret hvor saftspændingen er lavere.

Mindre beskæringer og knibning af nyvækst

Et par eksempler på kontrol af nyvækst. I foråret dannes den kraftigste tilvækst. Derfor skal man være særlig opmærksom på trimning af etablerede træer på det tidspunkt.

Fyr får ”lys” der knibes før lysene er helt udviklet. Det er bedst blot at brække lysene af med fingrene, det giver de mindste ar. De stærkeste af lysene kan reduceres til 1/3, de mellemstærke lys med ½ og de svageste lader man være i fred så de kan konkurrere med de stærkere dele af træet.

Eller man kan lade et enkelt lys vokse, afhængig af træets udvikling.

Andre nåletræsbonsai trimmes og studses i nyvæksten, alt afhængig af om målet er alm. væksthæmning, udvikling af svage partier eller forbedring af stilform. Se illustration.

Ahorn og andre løvfældende får i foråret langt skud, der knibes tilbage til lige foran et andet skud mens de endnu er bløde. Det vil stimulere flere skud længere tilbage på træet, og holde træet i den ønskede form. Er målet at grenen skal blive længere, lader man skuddet vokse.

Der findes endnu flere metoder, som også er målrettet specifikke træsorter som man skal sætte sig ind i efterhånden som man får erfaring.

Formning ved snøring 

Et effektivt og uundværligt hjælpemiddel til rigtig formgivning af bonsai er snøring. Hertil anvendes eloxeret bonsaitråd af aluminium, som kan fås i forskellige tykkelser. Eller kobbertråd til kraftigere grene. Aluminium snøren er blødere, men kobbertråd er mere stiv at arbejde med. Til gengæld er den stærkere.

 

Ved hjælp af snøring kan en skæv gren rettes op eller bøjes ned efter ønske og behov. Grene der lapper uhensigtsmæssigt over hinanden, kan i løbet af en vækstsæson få ændret deres vækstretning ved hjælp af snøring.

Snøring kan finde sted hele året, men for de løvfældende træers vedkommende vil det i de fleste tilfælde bedst at foretage i vinterhalvåret (optimalt efterår eller sen vinter) hvor bladene er faldet af, og det er muligt at se grenstrukturen. Når væksten starter i foråret svulmer grenene op. Derfor skal man være meget opmærksom på at snøren ikke strammer unødigt og laver ar. Vær parat til at fjerne snøren så snart du ser den gnaver i grenen.

Stedsegrønne, i særdeleshed fyr, der er meget seje i veddet, kan have behov for at være snøret et helt år eller måske endda længere, for at beholde den ønskede form. En snøring, der strækker sig over et helt år eller længere, kræver, at der holdes omhyggeligt øje med snøringen og snøres om, hvis barken begynder at overvokse snøretråden.

Formning ved snøring er en øvelsessag, men særdeles effektiv, når det er lært.

Herunder vises, hvordan snøring af både grene og stammer giver træerne et helt andet og ældre udseende. Bemærk at det som udgangspunkt kun er unge træer hvor det er muligt at forme stammerne.

 

Vanding

Den begrænsede jordmængde en bonsai har til rådighed bevirker, at omhyggelig vanding er alfa og omega.

Daglig vanding er nødvendig i tørt vejr. I varmere perioder kan det være nødvendigt at vande 2 gange dagligt.

En overbrusning tidlig morgen eller sen aften vil også være medvirkende til at give træerne et friskt udseende. Og selvom en gammel skrøne (som er videnskabeligt modbevist) siger at man svider bladene ved at overbruse i solskin, så er det ikke sandt. De vil tværtimod kunne køles let ned, selvom det er kortvarigt.

Vanding af bonsai i Koju-en, Kyoto, Japan. Foto: Morten Albek.

Regnvand er bedst at vande med, hvis man har mulighed for opsamling, men almindelig vandværksvand kan anvendes. Vær bare opmærksom på at ledningsvand kan være meget kalkholdigt eller tilsat andre stoffer. Af hensyn til miljøet vil vandopsamling være en god gevinst for både træ og naturens ressourcer.

På meget regnfulde dage holdes der øje med, at der ikke står vand i skålene. I længerevarende regnperioder kan det være nødvendigt at sætte planterne lidt i læ, evt. stille skålene let på skrå så vandet render af.

Vanding skal finde sted hele året. Under vinteropbevaringen skal der naturligvis vandes sparsomt. Men træerne må aldrig tørre helt ud. Hvor ofte der skal vandes, afhænger af hvor træerne er sat til hvile. Flere træer dør af udtørring i vinterperioden, fordi de glemmes, end pga. kulde.

 

Gødning

En bonsai er ikke et resultat af sult og misrøgt, men et resultat af omhyggelig pleje i form af omhyggelig trimning, vanding og gødskning. Den meget begrænsede jordmængde en bonsai dyrkes i, nødvendiggør regelmæssig tilførsel af gødning i det meste af vækstperioden.

Tidligere var det ikke muligt at købe speciel bonsaigødning, men det kan man i dag i de fleste bonsaiforretninger. Som alt andet, der er specialfremstillet, er det også dyrere end den almindelige plantegødning, vi ellers anvender til vore planter. Men gødningen er målrettet træers vækst og ikke tomater i et drivhus, hvilket gør en stor forskel.

Følg altid anvisningen på pakken, og skift gødningsprodukt en gang imellem. På den måde sikrer du at træet får alle nødvendig mikronæringsstoffer dækket. 

Vinteropbevaring

Vinteropbevaring af de udendørs bonsai er stort set problemfrit. Hvileperioden er for bonsai lige så vigtig som for de almindelige fritvoksende træer i naturen. Hvileperioden bruges for begge parter til forberedelse og udvikling af kommende års blomster, frugt og vækst. Ved vinteropbevaringen er det derfor bedst, at vi tilstræber at give vore bonsai den mest naturlige beskyttelse og forsøger at gøre det på en så naturlig måde som mulig. Dvs. at de fortsat får både lys og luft og helst også den naturlige varme fra jorden. For de stedsegrønnes vedkommende, fyr, ene osv. er det af stor vigtighed, at de også får en del lys i vinterhalvåret da de ikke går i total hvile.

Herunder forslag til muligheder for vinteropbevaring.

Et almindeligt drivhus uden varme er en god mulighed. Her kan man blot sætte alle bonsai tæt sammen nede i bunden af huset. Hvis der er en skyggeside i drivhuset, er det bedst at placere bonsaiene der, så er de beskyttet mod for stærk sol. I frostperioder med stærk sol om dagen skal planterne beskyttes med et par sider avispapir f.eks. for at undgå svidning af knopper. Eller der kan hænges skyggegardiner op.

Fordelen ved at have planterne stående i et drivus er, at de er let tilgængelige både for vinterbeskæring og senere ompotning. Ulempen kan være at drivhuset let bliver varmet op af solen, som kan afstedkomme at planterne bryder for tidligt sidst på vinteren og sætter lange tynde skud, inden de kan blive sat ud.

Endelig kræver det større agtpågivenhed med vanding.

Den overdækkede terrasse er også et godt og nemt sted. Her placeres træerne i et hjørne ind mod huset. Efterhånden som skålene sættes på plads kan man fylde op med lecaærter/nødder (isoleringsmateriale som fås i byggemarkeder) som ekstra beskyttelse. Det er let at samle op i foråret og kan genanvendes år efter år.

I vinterens løb kan der kastes lidt løs sne ind mellem planterne, det både beskytter mod frost og afgiver en passende fugtighed til træerne. Såfremt der er tale om en sydvendt terrasse, kan det være nødvendigt at etablere lidt skygge på solrige dage, for at undgå udtørring.

Vinteropbevaring på altan

For de bonsaidyrkere, der kun har altanen til rådighed, gælder lidt andre vilkår. Deres bonsai er nemlig uden jordforbindelse og kan derfor ikke modtage jordvarme.

I frostperioder kan et altangulv være utroligt koldt, og derfor skal bonsai placeret her, have et kuldeisolerende lag at stå på. Det kan være 5-10 cm tykke flamingoplader eller vintermåtter, men alligevel skal bonsaiene pakkes godt ind med leca eller lign.. Man bør også være opmærksom på at der er større chancer for at træerne kan tørre ud her.

Japansk Sortfyr.

Dyrkningsvejledning for bonsai

Følgende beskrivelse må kun betragtes som vejledende, da der ikke er taget hensyn til hvor man har sine bonsai stående. Om der er tale om regnfulde eller tørre somre, eller træerne står i læ og om der er meget vind i området m.v. Alt sammen har indflydelse på vand- og gødningsbehov, ompotning og rodstudsning m.m.

Hvad gemmer sig bag bogstaver og tal på gødningspakninger?

NPK står for: N = kvælstof, P = fosfor, K = kalium.

Tallene på gødningspakninger, f.eks. 4-1-3 angiver blandingsforholdet af de 3 gødningsstoffer.

I% svarer 4-1-3 til 50% N, 12% P, og 37%K

Kvælstof bevirker frodig vækst, grønne planter, sætter skub i planterne, men det udvaskes let.

Fosfor udvikler en stærk stængel, gode rødder og fremmer knopdannelse.

Kalium stimulerer blomsterudviklingen og forvedder grene og rødder.

Micronæringsstoffer, dvs. mangan, bor, jern, kobber, molybdæn osv. indgår i de fleste gødningsblandinger.

Flydende gødninger kommes direkte i vandingsvandet, virker hurtigere, er nemme at anvende, og indeholder de fleste af de nødvendige mikronæringstoffer.

Specielle bonsaigødninger, både flydende og i organiske i pilleform kan købes i bonsaiforretninger.

Herunder vejledende generel gødningskalender. Juster efter egne forhold, gødningstyper og træernes art.

 

Generelt om gødskning af bonsai

Anvend altid kun halv mængde af det på posen/dunken angivne hvis du anvender en gødning, der ikke er direkte beregnet på bonsaidyrkning. Træer kræver en anden sammensætning og mindre gødningsmængde en hurtigtvoksende stueplanter f.eks. har behov for.

Gød aldrig en udtørret bonsai. Vand først og gød så efterfølgende når jorden er vandmættet. Gød som en tommelfingerregel ikke nyomplantede bonsai før end 3-4 uger efter omplantning.

Unge bonsai har større gødningsbehov end ældre. Ældre etablerede langsomt voksende træer har mindre behov for gødning end nye træer hvor der ønskes kraftigere nyvækst. Derfor justeres der efter formål og træets tilstand.

Oprindeligt ”Grundregler for Bonsaidyrkning” blev skrevet af Svend Back Pedersen, Flemming Grundfør og Knud Schou. Revideret første gang i 2000) af Morten Albek og Martin Nielsen. Senest revideret 2019 af Morten Albek og titel ændret til ”Vejledning i bonsaidyrkning.”

error: Content is protected !!