Hvad er en bonsai ?

Navnet BONSAI er japansk. BON betyder skål/bakke. SAi betyder træ/plante, altså BONSAI = træ/plante i en skål.

Som hovedregel er BONSAI maksimum en meter målt fra skålkanten til toppen af træet. En anden kategori, der til stadighed bliver mere populær, er SHOHIN BONSAI. Shohin betyder ”en lille ting”, og er en speciel kategori med bonsai, der højst måler omkring 20 cm (målt fra skålkanten til toppen af træet).

Forbilledet for en bonsai kan være et hvilket som helst træ, der vokser i naturen. Det kan være en gammel forkrøblet eg, en gammel knækket gran, en stor flot bøg, en skæv forblæst fyr med alle grene i samme retning. Det kan også være en smuk japansk ahorn, et æbletræ, en kvæde, og et blomstrende kirsebærtræ. Kort sagt alle træ­agtige vækster der kan formes i billedet af et rigtigt stort træ i naturen.

Forskellen mellem et træ i naturen og en bonsai ligger udelukkende i størrelsen og voksepladsen. En bonsai er en idealiseret udgave i mini­format af et træ, plantet og udviklet i en bonsaiskål.

Størrelsen på en bonsai ligger ikke fast. Den kan variere mellem 5 og ca. 100 cm. og er uden betydning for bonsaiens værdi som kunststykke. Det vigtigste er, at der er de rigtige forhold i træets højde og drøjde og at der er harmoni mellem plante og skål.

error: Content is protected !!