Marts
Forårets første officielle måned. Det danske vejr er skiftende, og derfor kan man ikke være helt sikker på, om det virkeligt er forår, eller om vinteren stadigvæk har fat.
Omplantning kan snart påbegyndes, dog afhængigt af, om det er mildt eller stadig frost. Har du et beskyttet rum, f.eks. et drivhus, vil omplantningen kunne påbegyndes tidligt i marts, da træerne står, beskyttede og lunere end udenfor.
Der er stor forskel på, hvornår træerne springer ud. De er påvirket af henholdsvis temperaturer og lysmængde, og derfor vil de løbende springe ud og evt. blomstre hen over de næste uger. Det optimale tidspunkt at ompotte bonsai på, er lige før væksten sætter ind, typisk i marts/april alt efter det danske vejrs luner. Når træernes knopper svulmer op og bladene så småt begynder at vise sig, kan man gå i gang.
Hvis du sætter træerne ud fra deres vinterhi (drivhus el.lign.), skal du sørge for at bringe træerne i læ og beskyttelse, hvis der skulle komme sen og hård frost. Sen frost kan ødelægge frugtsætningen på f.eks. paradisæble og kirsebær. Omvendt kan det at lade dem stå inde i for varmt klima medføre at træerne springer ud for tidligt. Sættes de så ud senere, efter de er sprunget ud, risikerer man at bladene tager skade af kulde og hård sol. Man skal generelt forsøge at undgå at træerne, springer ud i et varmt drivhus.
Ikke omplantede træer kan med fordel beskæres let i marts. Især i starten af marts er det en god idé at beskære løvfældende træer, som vil reagere med mere nyvækst længere tilbage på grenene, når de beskæres et stykke tid før løvspring. Pas dog på med at beskære store grene, særligt på træer som ”bløder” meget, som f.eks. birk og ahorn.
Marts er en god måned at grave buske og træer op i haver eller i naturen (efter tilladelse), da de er på vej ud af dvalen og snart vil sætte gang i nye skud.
Månedens tip
Når bonsai plantes om, skal rødderne også trimmes, og der skal tilføres ny jord. Der er mange meninger om jord, men Dansk Bonsai Selskab, anbefaler at man bruger akadama i en blanding med f.eks. pumice og lavasten. Løvfældende træer har generelt behov for mere tilførsel af vand og de stedsegrønne træer, har mere behov for dræn, pumice og lavasten som giver dræn. Man kan derfor med fordel bruge op til 2/3 dele pumice og lavasten og 1/3 akadama.
Man kan også vælge at købe en af de færdigblandede jordblandinger, som fås i mange bonsaibutikker. Bemærk at der godt kan være en del støv i den jord, man køber, hvilket bør sigtes fra, da det kan klumpe i skålen og mindske tilførslen af luft til rødderne.
Skåle renses og klargøres til omplantning, og det bør overvejes om etablerede træer har behov for en lidt større skål.
Vask evt. gamle skåle i opvaskemiddel så bakterier og svampe slås ihjel inden omplantningen. Skyl dem grundigt med rent vand, så der ikke sidder rester tilbage, som kan være ødelæggende for træets rødder.
Generelt bør man for stedsegrønne træer, ikke fjerne mere end 30-40% af rødderne i en ompotning. Ved de løvfældende, kan man godt gå lidt mere drastisk til værks og fjerne op til 50% af rødderne. Husk at jo mere man fjerner, jo mere svækkes træet. Det afhænger dog også meget af hvilket stadie træet er i, og hvad man vil opnå ved ompotningen.
For yamadori træer kan man med fordel blot frigøre rødderne for jord og få fjernet den jord, der var fra findestedet uden nødvendigvis at klippe meget i rødderne. Det er her også vigtigt at få fjernet de store rødder og få udviklet de små fine rødder, som er dem, vi skal bruge til bonsai.
Generelt skal man være varsom med et fjerne alt jorden fra træets rødder og for nogle arter som f.eks. fyr bør man lade en god del af den tidligere jord være, da det er her de vigtige mikroorganismer lever.
