Fotos

Bonsai festival 2018

Tekst og fotos: Erik Pedersen.

Udbytterig Festival 2018 – med udendørs udstilling.

Dansk Bonsai Selskabs Bonsai Festival 2018 fandt sted hos Nordic Bonsai Center v/ Ole Clæfer.

Selskabet er meget taknemmelig for at kunne bruge NBC’s faciliteter og for den udstrakte gæstfrihed og service som Ole og Jens Jørgen ydede os. At dette blev stillet frit til rådighed, hvilket medførte at Selskabet uden budgetbekymringer kunne invitere en kapacitet som Pavel Slovak fra Tjekkiet til at demonstrere og lede workshop, og at disse seancer kunne stilles til rådighed for medlemmerne til meget beskedne priser.

Der var intet at fortryde i valget af demonstratør. Pavel Slovak var særdeles dygtig og vidende, og vi lærte meget nyt i løbet af de to dage. Bl. a. at fyr kan omplantes i juni!! Dette og mange andre tips baseredes på Pavels store viden om plantefysiologi.

Om lørdagen blev Ole Clæfers fyr på professionel vis designet til et meget flot træ. Ved søndagens workshop fik 7 medlemmer deres grundlag diskuteret og bearbejdet til lovende bonsai og fik værdifuld viden med hjem.

Medlemmerne var indbudt til at udstille deres bonsai, men forholdene var i år ikke sædvanlige: 11 medlemmer og 25 rigtig gode træer tog dog udfordringen op med at udstille udendørs, med de risici dette kunne indebære.  Pavel Slovak var en kompetent og sikker dommer af udstillingen og begrundede fint bedømmelsen.

Mogens Jensen fik prisen for den bedste (stedsegrønne) bonsai, med sin klassiske enebær. Bedste løvfældende bonsai blev en flot tjørn fra Jens Berner. Andenpriserne i form af ”Hædrende omtale” gik henholdsvis til Erik Pedersens enebær og Torben Hedvards imponerende store æbletræ. Dommeren ønskede imidlertid også at anerkende et fint træ i Shohin/Kifu – klassen. Han pegede her på  Jens Berners fine Itoigawa-enebær, som oprindeligt stammer fra Hotsumi Terakawa. Til alle prismodtagere havde Pavel Slovak præmier i form af særdeles fine, små skåle.

Prisuddelingen fandt sted under lørdagens festlige middagsselskab.

Alt i alt en fin bonsaiweekend, som  deltagerne i høj grad fik udbytte af.

Referent: Erik Pedersen

Mindeord for Johnny Andresen

Kurt Andersen skriver disse mindeord over Johnny Andresen, Solbjerg, der døde den 30. januar 2018, 67 år gammel.

ALB_6184
Johnny Andresen.

Min gode ven og mangeårige DBS medlem Johnny Andresen er død efter længere tids sygdom. Jeg lærte Johnny at kende gennem vores fælles interesse for Bonsai, som han dyrkede på et højt niveau, bl.a. fik han EBA merit for en lille lærkeskov på slab.  Johnny stiftede og drev ”Bonsaiskolen”, han var en god designer og havde godt øje for om en plante havde talent.

Han vil blive savnet af alle os der kendte ham.

Æret være Johnny Andresens minde.

000_0810

Herunder fotos fra et arrangement (på Fyn hos Johnny Eslykke). Lærkeskoven på fotoet er fra DBS udstilling i 2012, og Johnny Andresen modtog EBA´s Merrit Award.

  • Kurt Andersen / Fotos: Morten Albek

Overvældende Bonsai show i Taiwan

Beretning fra BCI 2017

Tekst og fotos: Erik Pedersen

Næppe nogensinde før er der blevet festet så intenst igennem i anledning af en bonsai-begivenhed som ved dette års stævne i Bonsai Clubs International i Taiwan, og næppe andet sted i verden er der en så forbløffende mængde af de imponerende store, spektakulære bonsai at betragte. Næsten 500 delegerede fra 58 lande deltog fra den 4. til den 7. november i et kæmpe party, afbrudt af besøg ved nogle af de mange
bonsaibegivenheder, der blev afholdt rundt om i landet. (Læs om bonsai-oplevelserne sidst i denne beretning). Stævnet blev afholdt sammen med årsmøder i asiatisk- pacific og taiwaneseisk bonsaisammenslutning.

bci 17 (96)

For at nå op på det rekordhøje antal nationer, havde arrangørerne specielt indbudt
en repræsentant fra en række, bl.a. europæiske, lande uden for området, herunder undertegnede. Som konsulent for arrangørkomitéen spillede Kim Sae Won fra Korea en stor rolle i udvælgelsen af og det praktiske lederskab for de indbudte.
I tilslutning til det store stævne, havde Professor Amy Liang koblet sig på med festligheder den 3. november for de indbudte.

bci 17 (2)

Anledningen var tredelt: Åbningsceremoni for hendes nye Bonsai-Museum i hjemmet, 50
års jubilæum med bonsai, og udgivelsen af hendes nye bog. Da det var Amy Liang og hendes døtre, der fungerede som vore værter denne dag, kunne vi, ud over at beundre hendes flotte bonsai, deltage i både reception og den senere festmiddag.
Overalt mødtes vi med en grænseløs gæstfrihed og venlighed. Festlighederne ved både åbning, mellemdagen og afslutning af BCI-stævnet var særdeles overvældende, hvor der efter østasiatisk skik var lange taler med personlige adresser til alle honoratiores, og med respekt for hierarkiet i systemet.

bci 17 (92)

Senere fulgte imponerende professionel underholdning fra scenen, ofte endende op med fællessang og lignende aktiv deltagelse fra alle tilstedeværende. Mønsteret var det samme alle dagene. Budskabet var også entydigt: Fred, venskab og sammenhold, og ønsket om, at dette kan brede sig til samfundet i øvrigt og imellem alle nationer. Der blev uddelt særdeles mange håndtryk og krammere – og utallige nye venskaber
blev beseglet.

Den 7. november var helliget sightseeing; men minsandten om ikke mønsteret fra de tidligere dage gentog sig: I stedet for seværdigheder fik vi endnu en langvarig og festlig frokost, hvorefter vi var formanden for arrangementskomiteen Chen Cang-Sings gæster ved en festmiddag. Mr. Chen forsikrede os om hans venskab og hjælp til os og vore venner!
Selv om godt og trygt socialt samvær er forudsætningen for etablering af rigtige venskaber, er det – som det må fremgå – jeres repræsentants opfattelse, at for megen tid gik med fester og for lidt med bonsai.

bci 17 (73)

Der var adskillige bonsaiarrangementer, men med lang fysisk afstand mellem dem – ofte timers buskørsel. Eksempelvis: I National museum for Natural Science i Taichung City var der ud over et omfattende symposium, en udstilling af ca. 100 bonsai, 200 antikke skåle samt demonstration af bl.a. Michael Hagedorn fra USA. Vi havde 35 minutter til besøget før vi skulle videre.

bci 17 (68)

Mere tid – men stadig langt fra tilstrækkeligt – havde vi i Xizhou Park, Changhua; et stort
forlystelsesområde, som vi besøgte 2 gange. Her fandtes konferencens hovedudstilling af bonsai, en stor suisekiudstilling, demonstrationer, samt 6 andre bonsai-relaterede udstillinger.
De udstillede bonsai havde ofte en størrelse på over 100 cm, dog var der enkelte shohin displays repræsenteret. En tredje afdeling af de officielle udstillinger fandt sted i Cheng-mei Culture Park, hvor der var en imponerende park, også med flotte bonsai, og et antikt, smukt renoveret hus, der repræsenterer den traditionelle bygningsstil i Taiwan.
Herudover besøgte vi Mr. Chengs store park, Wan-jing art Garden, hvor nok de mest imponerende store bonsai befandt sig, især kinesisk enebær var anvendt. Vi nåede at nyde godt af Mr. Chengs gæstfrihed adskillige gange under den sidste del af Taiwan besøget.

bci 17 (98)

Vi besøgte også rigmanden Chuan.Shis landskabshave, med næsten 3000 store sjældne træer, og hvor kæmpe-bonsai er delvis nedgravet i havejorden i deres store skåle. Han havde over 300 af disse bonsai.
De ufærdige bonsai”grundlag” fik vi et nærmere kig på ved besøg i nogle bonsaiplanteskoler. Hele Cheng-hua regionen er plastret til med disse planteskoler. Det gav forklaringen på de mange, store bonsai af især kinesisk enebær. Her drejer det sig ikke om yamadori planter fundet i naturen. Planterne dyrkes fra stiklinger. Som unge planter ”krølles” de på forskellig måde; ved snøring, ved træksnore, eller ved at blive
bundet til pinde. De henstår i jorden i over 30 år, før de bliver solgt som bonsaigrundlag. Men så har stammerne også en diameter ved roden på omkring 20 cm. De flyttes normalt ikke. Først Ca. 4 måneder før opgravningen bliver der stukket omhyggeligt om dem. Her er det tropiske klima med den lange vækstsæson jo med til at fremme udviklingen af planterne med en hastighed, vi ikke kan opnå herhjemme.

bci 17 (90)

Udover fyr og ene var det derfor næsten kun tropiske og subtropiske arter, som de anvendte – og udstillede. Blandt andet kan nævnes Stentaks, Azalie, Bougainvillea, Ficus, Premna, Celtis; arter, vi ikke på samme måde kan gøre os forhåbninger om at dyrke på friland herhjemme.
Alt i alt var det en særdeles intens, overvældende og helt uforglemmelig oplevelse at deltage i BCI stævnet i Taiwan. Til trods for de lange busture, middagsselskaber, o.l. samt dyrkning af nye venskaber, kunne bonsai- og suiseki-udstillingerne nå at imponere til forbløffelse. Jeg ved nu at talemåden ”at tabe næse og mund” kan være meget konkret, idet jeg fandt mig selv stående måbende af forbavselse ved samtlige bonsaiudstillinger. Næste år til oktober er der BCI stævne i Mulhouse i Frankrig, Arrangøren er François
Jeker. Deltagelse kan varmt anbefales.
Erik Pedersen

error: Content is protected !!