Mit navn er Simon Tonsorn Christiansen, 37 år.
Jeg bor i Esbjerg sammen med min hustru Khanita og vores datter Natascha.
Min Bonsai eventyr startede i 2020 hvor jeg købte mit første træ (Acer Palmatum) hos Hans Jørgen, Bonsai Værkstedet. Det træ er heldigvis forsæt i live.
Corona nedlukning i februar 2020 var med til at sætte det sidste skub på begyndelse af min bonsai eventyr. Et elektronisk dominerende, resultatorienteret, stressende job og hverdag, havde jeg et stort behov for at finde en anden form for ro. Bonsai har skabt en ny vej, indre ro og balance i min hverdag.
Jeg anser bonsai som en vidunderlig livsstil. Det er med til at holde på strukturen i min dagligdag og det kræver tid og opmærksomhed for at dyrke sunde bonsai træer.
Det første Bonsai møde jeg deltog i, var i sommeren 2021 med Bonsai North hos Rikke. Det var en fantastisk oplevelse at møde alle de venlige sjæle som var til stede. Min passion og interessent for bonsai voksede særdeles efter mødet hvor jeg søgte mere og mere viden om bonsai.
Jeg blev medlem af Dansk Bonsai selskab 2021 og Jysk Bonsai Klub start 2022. Der har været fart på siden. Til årsudstilling i Maj 2023 modtog jeg min første bonsai pris under kategorien bedste Shohin. Jeg blev også i Maj 2023 valgt ind i Dansk Bonsai Selskab i rollen som Kasserer.
Mit primære fokus og bonsai stil er Shohin og Kifu størrelse.
Jeg fik øje for Shohin til Fredericia Messe C Kreative dage 2022.
Kort tid efter blev jeg introduceret til Shohin af Emil Wolff og hvad hvad Shohin handler om.
Jeg er meget fascineret af Shohin og de små skåle. Største delen, cirka 90% af min nuværende kollektion, består af Shohin. Resten er større træer som jeg arbejder videre med og træner på.
Månedens træ af Simon Tonsorn
Juniperus chinensis ‘Itoigawa’
Træet er købt af Yannik Kiggen fra Belgien i foråret 2023. Pris cirka 250 euro.
Træet står i en Tokoname træningsskål. Den kommende udstillingsskål er ikke helt afklaret endnu. Mon ikke jeg kan finde en super elegant skål til dette træ til Trophy 2024.
Grundlaget startede som en uoverskuelig forvokset enebær.
Træet blev ompottet slut marts 2023 og begyndelse på første styling var ved Bonsai North arrangement med Bruno Wijman og Rijn.
Her arbejdede jeg på træets nye front, udvalg af vigtige forgrening og resterende blev til jin. Træet fik herefter lov at hvile og gødet hele sommeren/efteråret 2023.
I løbet af oktober 2023 blevet træet fuld snøret. Jeg nyder at fordybe mig i snøringsarbejde. Omhyggelighed er helt essentiel for færdigt resultat.
Træet fik sit gensyn og blev færdig stylet (første styling) sammen med Bruno Wijman på Fredericia Messe C 2023.
I løbet af de næste par år skal træet hvile og have lov til at gro. Bagside af træet skal vokse mere tæt og snøringsarbejde på sekundær forgrening kan påbegyndes. Der skal også arbejdes videre på jin’s og shari’s detaljerne. Jeg forventer at have dette træ klar til vores årlige nationaludstilling i løbet af 2-3 år.