Som annonceret i nyhedsbrevet i begyndelsen af 2020, afholder Dansk Bonsai Selskab, i samarbejde med Jysk Bonsai Klub, et stort jubilæumsarrangement.
På grund af Corona-situationen er arrangementet udsat til weekenden
18-19 sept. 2021 i Billund Centret
Det foreløbige koncept er følgende: (Ændringer forbeholdes).
Der vil i teatersalen være en spektakulær udstilling af de absolut bedste bonsai træer i Danmark under forhold, der lader træerne komme til deres fulde ret.
Der vil ydermere være en udstilling af betragtningssten (suiseki) og store bonsai træer i eller ved forhallen, hvor der også vil være vejlednings- og informationsstande, handelsboder, japansk te-ceremoni, samt drop-in workshops.
Vi vil også prøve at arrangere en podiedebat om udvalgte bonsai og bortauktionering af bonsai-værktøj, plantegrundlag, skåle, m.v,
Besøg af Peter Warren
Vi er glade for at kunne meddele, at – i stedet for Bjorn Bjorholm, der desværre har meldt afbud – har vi engageret den professionelle og også meget tiltalende bonsai-mester Peter Warren fra UK, som har indvilget i at optræde ved vort arrangement.
Peter Warren har gennemgået en traditionel, 6årig mesterlære under Kunio Kobayashi ved Shunkayen Bonsai Museum i Tokyo. Læs mere om Peter Warren på Saruyama Bonsai.
Peter Warrens bidrag vil være en imponerende heldagsdemonstration af fremstilling af et bonsai træ – et levende kunstværk – ud fra et ikke-stylet bonsaigrundlag.
Endvidere vil han lede en workshop, hvor bonsaientusiaster under hans anvisning omdanner grundlag til kunstfærdige bonsai. Undervejs øser Peter af sin erfaring og giver værdifuld vejledning og tips til alle bonsai- og planteinteresserede.
Tilmelding og adgang
Medlemmer af DBS har gratis adgang til at overvære aktiviteterne, men vi tager entre for gæster til teatersalens udstilling, samt workshop og demonstration.
- Dagsbillet: 50 kr.
- Weekendbillet: 80 kr.
- Alle har fri adgang til forhallens aktiviteter.
Pris for aktiv deltagelse i Workshop med Peter Warren vil være kr. 500
Tilmelding til workshop med Peter Warren – skriv til dbs@bonsai-danmark.dk
Udstillingen
Som stednavnet antyder, foregår det hele midt i Billund, hvor der er kort afstand til Legoland, Lego-House, Lalandia, restauranter, etc. I centret er der café. Så af den grund er det ikke tilladt at indtage medbragt mad og drikke i huset.
Specielt vedrørende hovedudstillingen: Alle medlemmer af Dansk Bonsai Selskab kan indstille op til tre af deres allerbedste bonsai til hovedudstillingen.
Det sker ved at indsende billeder af træerne (ikke nødvendigvis i display). Baggrunden vil være sort stof. Der vil denne gang blive nedsat en bedømmelseskomite, der udvælger, hvad de mener, er de bedste bonsai i Danmark p.t. Der er desværre ikke plads til mere end ca. 40 træer/opstillinger i hovedudstillingen, så udvælg dine bedste træer med omhu!
Lørdag aften samles vi til den traditionelle festmiddag, som også søges afholdt i Billund Centret. Under middagen vil der blive uddelt præmier i kategorierne Bedste Bonsai (stedsegrønne), Bedste løvfældende/bladbærende Bonsai og bedste Shohin-opstilling.
Overnatning
Husk at sætte et stort kryds i kalenderen i denne weekend. Vil du hjælpe det vil være meget ønskeligt for bestyrelsen at modtage tilsagn om assistance til opsætning, information- og vejledningsstande, mm. Du kan kontakte bestyrelsen via formen her.
Det må kraftigt anbefales at bestille overnatning hurtigst muligt. Der er flere hoteller, hytter, B&B og campingplads i nærheden.
Se f.eks.
Program og flere oplysninger om årsmødet, dagsorden for generalforsamlingen, mv. fremsendes senere
Vi håber på et brag af et jubilæumsårsmøde.