Nyt fra bestyrelsen maj 2022

Dansk Bonsai Selskab
Årsmødet nærmer sig med hastige skridt, og vi skriver her med den seneste opdatering af programmet samt information om afvikling af auktion.

Kære medlem,

Årsmødet nærmer sig med hastige skridt, og vi skriver her med den seneste opdatering af programmet samt information om afvikling af auktionen, som vi har besluttet at afholde på opfordring fra flere af jer.


Program for årsmødet 2022

Fredag d. 27 Maj

  • Kl. 12:00-16:00 – klargøring af udstillingsområde
  • Kl. 16:00-20:00 – Indlevering og opstilling af udstilling.

Lørdag d. 28 Maj

  • Kl. 08:00-09:30 – Indlevering og opstilling af udstilling.
  • Kl. 10:00 Officiel åbning af udstillingen
  • Kl. 10:15-14:00 Demonstration og Q&A v. Bruno Wijman og Rijn Becude
  • Kl. 10:15-13:15 Talentkonkurrence
  • Kl. 14:00-15:00 rundvisning i udstillingen v. Martin Nielsen
  • Kl. 15:00-16:00 Bonsai på podiet med Bruno Wijman
    • Konstruktiv debat om træer i udstillingen.
  • Kl. 16:00 Udstillingen lukker
  • Kl. 16:15-18:00 General forsamling
  • Kl. 19:00-23:00 – Festmiddag på Cafe HumleChok

Søndag d. 29 Maj

  • Kl. 09:00-10:00 Udstilling åben for udstillere (vanding af egne træer. Foretages af udstiller personligt)
  • Kl. 10:00 udstillingen åbner for publikum
  • Kl. 10:00-13:00 Eftersyn for auktion (køber registrering fra 12:45 – 13:00).
  • Kl. 10:15-14:00 workshop v. Bruno og Rijn, tilmelding påkrævet.
  • Kl. 13:00-15:00 Auktion
  • Kl. 15:45 Fælles foto før vi slutter
  • Kl. 16:00 udstillingen lukker
  • Kl. 16:00-17:00 Udlevering af udstillet materialet
  • Kl. 16:00-19:00 Nedtagning af udstillingsområde og oprydning.

Det aktuelle program for årsmødet ligger desuden tilgængeligt på siden med information om årsmødet.


Auktion

Medlemmerne opfordres til at indleverer emner til bortauktion under årsmødet 2021. De indleverede emner skal forventes at kunne opnå et hammerslag på minimum 100 kr. for at blive taget med på auktion. Det er tilladt at samle flere emner i et lot.

Auktionen vil maksimalt indeholde 40 emner. (Et emne kan bestå af flere dele, som bortauktioneres samlet.)

Hvis der indleveres flere end 40 emner, afgør auktionarius hvilke emner der kommer på auktion.

Før auktionen

Medlemmet indleverer emnet og auktionarius vurderer om emnet kan opnå en mindstepris på 100 kr. Hvis ikke, bliver det ikke medtaget på auktionen, og medlemmet opfordres til at sælge emnet udenom auktionen.

Emnet mærkes med et nummer, hvorefter det står til eftersyn.

Sælger tilkendegiver, overfor auktionarius, den ønskede mindsteprisen. Er hammerslag under denne pris bliver emnet ikke solgt.

Kun emner der fremstår ordentligt, bliver medtaget på auktionen. Auktionarius har det endelig ord i denne vurdering og kan afvise auktionsemner uden yderligere varsel, også på auktionsdagen.

Eftersyn og klargøring til auktion

Der er 2 timer til eftersyn inden selve auktionen.

Personer der ønsker at afgive bud ved auktionen registreres med et nummer, og budgiver benytter dette nummer ifm. bud.

Under auktionen

Emnerne auktioneres i stigende nummerorden.

Budrunden starter på en pris sat af auktionarius. Budgiver hæver det udleverede nummer for at afgive et bud, og tilkendegiver dermed at buddet hæves med det definerede spring.

Hvis der ikke er bud på sælgers mindstepris, bliver emnet ikke bortauktioneret, medmindre sælger forlods har accepteret dette.

  • Auktionsbud 100 – 480 kr. – spring af 20,- kr.
  • Auktionsbud 500 – 1.950 kr. – spring af 50,- kr.
  • Auktionsbud over 2.000 kr. – spring af 100 kr.

Når der ikke er flere bud, gentager auktionarius seneste bud 3 gange, hvorefter der er hammerslag og auktionen er afsluttet for dette emne.

Efter auktionen

Køber er forpligtet til af afregne hammerslagsprisen, samt det tillagte salær, kontant, eller via MobilePay, umiddelbart efter hele auktionen er afsluttet. Køber skal afregne direkte til sælger.

DBS pålægger et salær på 40 kr. pr. lot. Dette salær afregnes af sælger til Dansk Bonsai Selskab.

Sælger skal meddele DBS, når emnet er klar til udlevering til køber. Det er en forudsætning for udlevering, at Dansk Bonsai Selskab har modtaget salær på 40. kr. pr. lot fra sælger. Ikke solgte emner udleveres til sælger.


Vi glæder os meget til at se jer alle i Silkeborg og nyde en dejlig weekend med masser af flotte træer og godt selskab. Vel mødt!

På vegne af bestyrelsen,

Emil Wolff

Andre nyheder

Bonsai:Aikō-ka

Fra Start til Mester

I konstant udvikling -
fra frø til kunstværk

Webshoppen med det alsidige sortiment i fortsat vækst
Annonce

BonsaiVærkstedet

Danmarks førende bonsai butik med alt du behøver til din bonsai hobby.
Annonce

Følg Dansk Bonsai Selskab

BLIV MEDLEM AF DANSK BONSAI SELSKAB

Er du nysgerrig på bonsai? Meld dig ind i Dansk Bonsai Selskab og få adgang til alle medlemsfordelene. 

LOG INd